El-kursus på Mallorca
Uge 37, 2024
Styrk din elfaglige viden, og udvid dit netværk under sydens sol
Rejs og lær
Få ro til at genopfriske paragrafferne
Har du brug for at genopfriske reglerne for elinstallationer i BEK1082 og HD60364-standardserien?
Men er det svært at finde tid – og ikke mindst ro – til at tage på efteruddannelse i hverdagen?
Så tag med Teknik Rejser på efteruddannelsesrejse til Mallorca i september 2024.
Vi dykker ned i:
→ Dimensionering, udligning og beskyttelse af installationer
→ Bestykning af installationer samt dokumentation; herunder KLS
→ Maskinanlæg, tavler og belysning samt CE-mærkning generelt
Kort sagt:
Alle de udfordringer og spørgsmål, du støder på i hverdagen som elektriker, elinstallatør eller montør – så du kommer hurtigere videre med arbejdet, når du er hjemvendt fra syden.
SÅDAN FORLØBER KURSET
→ Du får fem kursusdage fra lørdag til lørdag med en ”fridag” om onsdagen.
→ På de fire af kursusdagene får du en grundig genopfriskning af paragrafferne og praktiske input til, hvordan du konkret forholder dig til dem i hverdagen
Om du må tage din bedre halvdel eller familien med?
Ja, da – selvfølgelig.
Det praktiske
Sådan foregår rejsen og opholdet
Hvornår?
Kurset finder sted i uge 37 (fra den 7. til den 14. september) 2024.
Du kan rejse enten fra København eller Aalborg
Kastrup: Udrejse lørdag den 7. september 2024 klokken 10.25 | Hjemrejse lørdag den 14. september klokken 14.10
Aalborg: Udrejse lørdag den 7. september klokken 16.35 | Hjemrejse lørdag den 14. september klokken 2045
Hvor?
Undervisning finder sted på Hotel Condesa i skønne Alcudia (du kan læse mere om hotellet her).
Mød din underviser
Jeg hedder Jakob Steinaa.
Siden 2006 har jeg undervist i el-lovgivningen og været rådgiver for service- og entreprise-virksomheder inden for el-området.
Jeg deltager også i nationalkomiteen S-564 for
“Elektriske installationer og beskyttelse mod elektrisk stød”.
Mit mål er at undervise dig, så du kan gå direkte hjem på byggepladsen eller kontoret og omsætte din viden til dit arbejde.
Din investering i en uge med undervisning, samvær med kolleger og hygge ved poolen er...
Fra 25.494,-
Inkluderet er:
- Fly tur/retur
- Ophold på hotellet
- Helpension (inkl. fri bar)
- Kursus
- Svar på alle de spørgsmål, du har til elinstallationer, standarder og lovgivning
Du kan tilkøbe værelse med havudsigt, et dobbeltværelse (hvis du vil have din bedre halvdel med) eller andre specifikke ønsker.