“Du skal følge fabrikantens anvisninger!”
- men hvad betyder det!?

Noget af min læretid brugte jeg i Københavns Havn. Èn af opgaverne var at sætte en række armaturer op på den ene mole, hvor læresvenden var flink til at huske mig på, at jeg skulle bore et hul i armaturet, så vandet kunne komme ud. Som han nok så fint fortalte, så over tid endte det altid med at vandet kom ind, men det skulle hjælpes ud igen.
Jeg undrede mig, for jeg var netop kommet retur fra skolen, hvor vi havde fået læst og påskrevet, at man IKKE måtte ændre på materiel. Der var ikke nogen egentlig forklaring – det måtte man bare ikke.
Læresvenden var flink til at melde ud, at hvis det var tilfældet, så skulle jeg endelig lade være med at bore huller… men så var det min opgave at skifte armaturerne, hvis der kom vand i dem.
… jeg kunne på det lumske smil godt se, at ordene kom med en vis erfaring bag. Så jeg gik troligt i gang med at bore huller…
Men hvad er så egentlig op og ned?
Årsagen til meldingen om, at man ikke må ændre på noget, kommer sig typisk af, at der mangler lidt nuancering. Vi må ikke lave væsentlige ændringer på et produkt, men jeg må gerne arbejde med det og lave et stykke håndværk.
En væsentlig ændring er, når jeg ændrer produktets sikkerhedsegenskaber (eksempelvis ved at skrue en skrue direkte igennem en dobbeltisoleret kapsling og derved ødelægge dobbeltisolationen), eller ændrer den tilsigtede anvendelse (bruger en madkasse som tavlekapsling).

Et lille hul kan være en væsentlig ændring, hvor en stor mekanisk tilpasning kan være uvæsentlig. Det afgørende er om produktet efter ændringen fortsat efterlever de krav produktstandarden stiller.
Det er et fælles regelsæt vi er blevet enige om på tværs af Europa i form af lavspændingsdirektivet.
Helt så voldsomme ændringer på produkter er dog ikke noget vi normalvis laver – typisk er det snarere mindre tilpasninger som i situationen tilbage fra min læretid.
Her bliver der ændret på produktet, men der er ikke tale om en væsentlig ændring. Så det er samme produkt vi står med efter ændringen – det vigtige er da, at ændringen følger rammerne i den eller de produktstandard(er) produktet er konstrueret efter.
For øvrigt præcis det samme der gør sig gældende, hvis du skal ændre på eksempelvis en eksisterende tavle.
Når producenter sætter produkter på markedet, så må de forvente, at produkterne bliver anvendt i overensstemmelse med den gældende lovgivning og eventuelle anvisninger fra netop producenten.
En producent behøver eksempelvis ikke angive, at det medfølgende låg til en tavle skal monteres, da vores installationsbestemmelser fortæller hvordan den færdige installation skal indkapsles.
Men producenten skal angive eventuelle begrænsninger produktet kan have. I forbindelse med en tavle kunne det eksempelvis være en maksimal forsikring eller et kortslutningsniveau. De behøver ikke skrive alt det man godt må – og hvis de gjorde det, så ville det resultere i installationsvejledninger på 1000-vis af sider. Men de skal angive alt det man ikke må eller alt det man skal gøre.
Og så stiller man samtidig det skærpede krav, at producenter skal tage hånd om “rimeligt forudsigeligt misbrug”. Det betyder at producenten skal sikre sig der ikke kan opstå en farlig situation, ved den brug man kan forvente der opstår i virkelighedens verden. Ordlyden fra vejledningen til lavspændingsdirektivet er: “… umiddelbart forudsigelig menneskelig adfærd.”

Meget interessant er, at det ikke kun gælder den dag man sætter produktet på markedet første gang. Det gælder i al den tid man har produktet på markedet. Bliver producenten opmærksom på, at produktet anvendes forskelligt fra den umiddelbart tiltænkte brug, så skal producenten kontakte myndighederne og omgående stoppe salget!… hvis det vel at mærke kan gå hen og blive farligt.
Kan det gå hen og blive farligt, så skal producenten sørge for at der sammen med produktet medleveres de nødvendige informationer, så man ikke bruger produktet forkert!
Og der kan jeg så skele til de armaturer jeg satte op i læretiden. De forhandles stadig omend lyskilderne er forskellige. Men kigger jeg i de medfølgende vejledninger, så står der INTET om at man ikke må bore huller i dem!?!
Det ville komme meget bag på mig, om jeg var den eneste i kongeriget – udover læresvenden – der havde boret huller i armaturerne. Og det ville ligeledes komme meget bag på mig om producenten ikke var stødt på det som værende “umiddelbart forudsigelig menneskelig adfærd”. Men hvorfor skriver de så ikke noget?!?
Tjoo… de skal jo kun skrive det, såfremt der kan opstå en farlig situation – og de må jo samtidig forudsætte at jeg efterlever vores installationsbestemmelser såvel som produktstandarden.
Så hvis jeg borer et Ø56 hul i bunden af armaturet så jeg kan få hånden helt op i armaturet til de grundisolerede ledere, så skulle jeg nok lægge værktøjet fra mig og finde et andet fag. Men hvis jeg laver et hul eller to, placeret således den færdige installations kapslingsklasse ikke kompromitteres og jeg samtidig kan lede eventuelt vand ud af armaturet, så er alt godt.
Drænhuller er beskrevet i produktstandarden for armaturerne og installationens samlede kapslingsklasse er håndteret af installationsstandarden.

Men følger jeg så fabrikantens anvisninger?
Ja da!
Hvem er så ansvarlig?
Jeg er naturligvis ansvarlig for dét jeg har lavet. Hvis jeg borer et hul i armaturet og ødelægger noget med boret, så er det mit ansvar. Hvis jeg laver et hul og der kommer vand i armaturet, så er det mit ansvar. Hvis jeg laver et hul i armaturet og der kravler dyr ind i armaturet, så er det mit ansvar. Alle de skader der eventuelt måtte ske som følge af mit hul er mit ansvar. Men også kun det. Producenten er fortsat ansvarlig for selve armaturet og alt det der ikke er direkte påvirket af min ændring.
Så jeg er – som altid – ansvarlig for at produktet efterlever produktstandarden og, at den samlede installation efterlever installationsstandarden.
Diskussionen opstår så på bagkant, når jeg får at vide, at jeg ikke har fulgt fabrikantens anvisninger – og her er argumentationen da, at producenten jo ikke har sagt god for mine huller. Og det er helt korrekt – det har producenten ikke, men det behøver producenten heller ikke. Mine huller er som nævnt mit ansvar.
Hvis producenten skulle sige god for alle selvstændige tanker, så kunne vi aldrig komme i mål med noget som helst. Producenten har ikke angivet hvor vidt armaturet må skrues op på en murstensvæg? En betonvæg? En filtset mur? Vandskuret? Dernæst selve fastgørelsen – skal det være med lige kærv? Stjerneskrue? Torx? T10? T15? T20?…
Og det er netop derfor producenten skal angive alt det jeg IKKE må. Hvis producenten reelt mente at det var en udfordring, at jeg borede et hul i deres armatur, så kunne de lynhurtigt i indlægssedlen have skrevet “Hulboring forbudt!”. Men det har de ikke gjort – fordi de er naturligvis kun interesserede i, at dygtige håndværkere tager deres gode produkter og bruger dem på bedste vis i en given installation.
“Jamen der står på deres hjemmeside…” – hvis det har indflydelse på sikkerheden, så er tekst på hjemmesiden ikke tilstrækkeligt. Det skal i givet fald medfølge produktet.
Så hvis armaturproducenten skriver “Max 40 W lyskilde” og jeg bruger en 50 W lyskilde eller tavlebyggeren angiver “Max forsikring 50 A” og jeg bruger en 63 A sikring, så følger jeg ikke fabrikantens anvisninger og så er vi ude på et skråplan.
Men fordi jeg tilpasser et produkt til de faktiske forhold og sørger for, at produktet fortsat efterlever produktstandarden og den færdige installation efterlever installationsstandarden, så er den hellige grav velforvaret.
… og standarderne tager netop hånd om det at lave et stykke håndværk!

Armaturstandarden, dåsestandarden og tavlestandarden beskriver nok så fint hvordan man håndterer kabelindføringer; hullerne skal matche kablet, der må ikke være skarpe kanter, vær opmærksom på kapslingsklassen m.fl.
Man skulle næsten tro det var meningen vi skulle kunne arbejde med det!
Så næste gang du bliver mødt med “Du har ikke fulgt fabrikantanvisningerne”, så bør du skynde dig at spørge: “Hvilke medfølgende anvisninger har jeg ikke fulgt?”
Bliver du mødt med: “Det skal du have fabrikanten til at godkende!” – så kan du svare: “Hvorfor? – jeg står til fulde på mål for det udførte, og det efterlever gældende lovgivning”.
—
Armaturerne tilbage fra læretiden fungerede for øvrigt uden antydning af problemer med vand – og fungerede indtil molen blev revet ned i forbindelse med en større ombygning af havnen små 20 år senere.
I vores nugældende installationstandard er der for øvrigt angivet: “Hvor der kan samles vand, eller hvor der kan dannes kondensvand i ledningssystemer, skal der træffes foranstaltninger til at lede det ud.”
Så læresvenden havde ret 😉