Jeg fik forleden det fremragende spørgsmål; hvordan finder man ud af om man skal hoved-, supplerende-udligne eller jorde?
Udfordringen er typisk at det er de samme grøn/gule ledere der skrues fast og endda tilsluttes samme sted, hvorfor de kan være svære at skelne.
Men da de tjener forskellige formål, så giver det rent faktisk også god mening at give dem forskellige navne.
Og netop dét graver vi lidt dybere i på webinaret.
Hvad skal vi opnå med hovedudligningen (beskyttende potentialudligning)? Hvornår skal vi lave supplerende udligning – og hvorfor? Og hvad er forskellen egentlig på jording og udligning?
Vi kommer omkring såvel fundamenter som badeværelser og landbrug, så der bliver malet med den helt brede pensel.
Sådan kommer du med
Som VIP-medlem af ELRÅD.DK har du gratis adgang til alle de månedlige webinarer.
Klik her for at tilføje webinaret til din kalender.
Den 20. januar klikker du på linket i aftalen eller klikker her for at logge ind på webinaret. Du kan logge ind fra klokken 12.45.
Ikke VIP-medlem?
Intet problem – du klikker bare på linket og deltager.
Efter webinaret modtager du en faktura på 295,- pr. deltager fra din virksomhed.