Teknikrejse til kreta - uge 37, 2022

Styrk din el-faglige viden,
og udvid dit netværk under sydens sol

Tag en studietur sydpå, og få tid og ro til at dykke ned i BEK1082 og HD60364-standardserien.

Igen i år udbyder Teknik Rejser i samarbejde med ELRÅD en studietur under varme himmelstrøg, hvor du både styrker din el-faglige viden, udvider dit netværk og har det rart. 

Vi dykker ned i:

→ Dimensionering, udligning og beskyttelse af installationer
→  Bestykning af installationer samt dokumentation; herunder KLS
→ Maskinanlæg, tavler og belysning samt CE-mærkning generelt
→ Entrepriseret – byggeriets regler, faldgruber og løsninger (med udgangspunkt i praktikken)

 

SÅDAN FORLØBER KURSET

→ Der er fem kursusdage fra søndag til fredag med en ”fridag” om onsdagen. 
→ Den el-tekniske del (fire dage) af kurset afholdes af Jakob Steinaa.
→  Entrepriseretten (en dag) afholdes af Simon Heising.

DINE UNDERVISERE

JAKOB STEINAA

Elinstallatør og grundlægger af ELRÅD

At bladre rundt i paragraffer og tabeller er kun brugbart, hvis det kan oversættes til noget praktisk anvendeligt, så man i sidste ende ikke sidder med flere spørgsmål end da man startede. Derfor er Jakobs fokus altid på den praktiske anvendelse af reglerne.

Jakob har indgående kendskab til lovgivningen, blandt andet som følge af deltagelse i nationalkomiteen for elektriske installationer (S-564) samt uddannelse somskønsmand for voldgiftsnævnet.

SIMON HEISING

Advokat med speciale i entrepriseret

Simon har igennem flere år specialiseret sig i rådgivning om entrepriseret, forsikringsret og fast ejendom, og fører sager herom ved retterne og voldgiftsnævn. Han beskæftiger sig endvidere med generel rådgivning omkring erhvervslivets forhold.

Derudover underviser Simon løbende ved Forsikringsakademiet, Byggecentrum og JUC, blandt andet i kurserne ABR 18, AB 18, ABT 18, AB Forbruger, Entrepriseret, Byggeriets kontrakter, køb og salg af fast ejendom, Syn og skøn, Graveskader, Obligatoriske efteruddannelseskurser for beskikkede bygningssagkyndige samt Ejerskifteforsikring for specialister.

Dog altid med et smil på læben og en grundlæggende tro på, at dialog altid er atforetrække frem for paragraffer.

DET PRAKTISKE

Kursuspris pr. person:
7.495 dkk

Rejsepris:
Fra 9.558 kr. pr. person i delt dobbelt værelse inkl. direkte charterfly, bagage, mad på flyet, transfer og all
inklusive på hotellet.

Du kan tilpasse opholdet (eksempelvis enkeltværelse for merpris på 3.244 dkk, værelse med
havudsigt mv.) via bookinglinket her.

HVOR?

Undervisning og afslapning finder sted på det lækre hotel Porto Platanias Beach & Spa på den græske ø, Kreta. 

Der er – selvfølgelig – både kvalitetsværelser, internetforbindelse, pool, wellness, udsigt over havet og sågar fitnesscenter, så hotellet rummer alle bekvemmeligheder for både at få mere viden og nyde det imens! 

Tjek hotellet ud her.

HVORNÅR?

Undervisningen finder sted i uge 37 2022 – med afrejse den 10. september og hjemrejse den 17. september fra Billund eller København. 

Kastrup: Udrejse kl. 07:20 – 11:45 med NVR785 – Hjemrejse kl. 23:45 – 02:15 med NVR786

Billund: Udrejse kl. 18:15 – 22:45 med NVR701 – Hjemrejse kl. 12:45 – 15:30 med NVR702.

Ønsker du at rejse på et andet tidspunkt, eller har du specielle ønsker – for eksempel hvis familien skal med? 

Så send en mail til grupperejser@apollorejser.dk med emnefeltet “HU77-TeknikRejser 2022”.

HVORDAN?

Kurset
Du tilmelder dig kurset ved at sende en mail til tanja@steinaa.com. Skriv dit navn, din virksomhed og CVR-nummer samt e-mailadressen, som fakturaen skal sendes til.

Du skal betale for kursusdelen ved tilmelding.

Rejsen
Du tilmelder dig rejsen direkte via vores rejsebureau, Apollo, der står for selve rejsen samt opkrævning af samme.

Brug dette link: https://ecv.microsoft.com/Yri0ejp0Nq 

Booker du for to personer, skal du klikke på ”næste” for at komme videre til at registrere person nummer to.

Når du skriver navnet, er det vigtigt at det er samme navn som står i dit pas.

NOGEN SPØRGSMÅL?

Vi glæder os til en uge med fuld smæk på læring og netværkshygge. 

Har du nogen spørgsmål om det faglige indhold på kurset? Så skriv til Jakob Steinaa på jakob@steinaa.com

Vil du høre nærmere om det praktiske – for eksempel rejsen, kurset eller tilmelding? Så skal du skrive til Tanja på tanja@steinaa.com

Vel mødt!